BEBOERDEMOKRATI.NET

Din bolig • Dit valg • Din husleje • Dine penge

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Velkommen til BEBOERDEMOKRATI.NET

Skal den almene boligsektor have en anden styreform?

Email Udskriv PDF

Den almene boligsektor har en lovgivning, som er så demokratisk, at den også burde anvendes andre steder i samfundet. Men samtidig med har samfundets udvikling gjort, at stærke kræfter indenfor den almene boligsektor kan ødelægge demokratiet.

Der er mennesker, der er ansat indenfor sektoren, som ikke kan forstå den lange proces demokratiet tager og er gået i rette dermed og bruger deres viden til at forcere beslutninger, der ikke altid gavner beboerne eller det de har indflydelse på.

Der kan selvfølgelig være ændringer i lovgivningen som gør, at der i en administration eller organisation skal træffes beslutninger, som ikke helt passer beboerne. Her kan være tale om store renoveringer som er nødvendige af hensyn til videre udleje. Loven beskriver helt klart, hvad det drejer sig om.

Men vi skal nok længere tilbage i tiden for at finde den egentlige årsag, nemlig dengang, man besluttede, at viceværter eller det administrative personale ikke længere behøvede at bo i en almen boligorganisation. En beslutning, som jeg helt og holdent kan tilslutte mig, for vi skal have de bedste medarbejdere.

Men det var her, ændringerne begyndte, og nu er vi nået så langt, at vi i demokratiets navn skal foretage os noget. Vi skal ikke gå tilbage til den gamle ordning. Men vi skal informere vore ansatte om det at bo alment. Det er ikke nok, at de ansatte siger: "vi har tidligere boet alment", eller "vi har fået undervisning i forholdene om den almene sektor".

Et er at lære, et andet er at forstå. Og det er lige det, der skal til. Forstå, at det er beboerne, der bor i afdelingerne, det er beboernes hverdag, man påvirker med forslag og beslutninger imod beboernes bedre viden i almen lov. Der skal samarbejdes.

De fleste beboerdemokrater bliver valgt på et afdelingsmøde uden at have de store forudsætninger for lovgivningen og driften i en boligafdeling. Det skal de først til at lære.

Nu må vi holde os til, at vi er et demokratisk samfund, og demokratiet er en spøjs fætter. Det er nemlig et samfundssystem, som ganske enkelt giver alle lov til at udtrykke sig og vælge, ja – endda selv at stille op til det, man går ind for. Demokratiet skaber i den forbindelse ildsjæle.

Og det er lige netop den tankegang - ildsjælene - vi skal forholde os til, hvis vi skal bevare den almene boligsektor som en demokratisk sektor, hvor beslutningerne træffes af beboerne og udføres af den valgte administration. Så skal ildsjælene have lov til at udvikle sig.

I den forbindelse skal det respekteres, at beboerne og de ildsjæle, der er iblandt dem, ikke altid har den samme interesse eller fart på, eller for den sags skyld er enige med administrationen i dens tanker og ønskede handlinger ud fra et organisatorisk gavn, men at de har helt andre tanker. Det er beboernes ret, at tingene udføres ud fra deres ønsker og i deres tempo. Forudsat, at loven ikke brydes.

Hvordan er det så sket, at der her kan være en forskel i, hvad man ønsker i en boligafdeling og hvad administrationen ønsker?

Skal det gå den almene boligsektor som det er gået med andelsbevægelsens mejerier og slagterier, som stille og roligt forvandlede sig til kapitalstærke sektorer som aktieselskaber, hvorunder investorerne/ejerne fik begrænset deres bruger indflydelse.

Det må ikke ske i den almene boligsektor, og derfor skal vi råbe vagt i gevær NU!

Bor du alment til leje og vil du være med til at gøre noget ved forholdene, så kan du registrere dig her på siden og så kontakter vi dig hurtigst muligt!

 

 

 

 

Senest opdateret: Søndag, 02. marts 2014 13:51
 

Afstemninger

Hvem er øverste myndighed i en almen boligorganisation?
 

Hvem er online

Vi har 1 gæst online

Reklamer

Nyttige Links:
Danmarks Almene Boliger
Her finder du et link til Danmarks Almene Boliger - det der før hed Boligselskabernes Landsforening. På denne hjemmeside, kan du finde alt om den almene boligsektor.
Landsbyggefonden
Her finder du et link til Landsbyggefonden. Her kan du også finde regnskabsdatabasen, hvor samtlige regnskaber for de almene boligorganisationer og afdelinger findes.